“Et wake up call”
Jeg havde ischiassmerter i venstre ben og ikke kunne sidde ned i mere end ½ time af gangen.
Efter få behandlinger hos Søren var smerterne væk. Som ekstra bonus fik jeg et wake up call omkring, hvad jeg
byder mig selv på det mentale plan. Hos Søren er det blevet meget tydeligt for mig, hvor meget krop og psyke hænger sammen.
Når jeg for alvor skal ind og give slip på en fysisk spænding, skal jeg ind og give slip på det psykiske plan og give mig selv lov til at mærke følelser, jeg har undertrykt.
Tit er mit panser så hårdt, at jeg selv ikke er klar over, hvad der har tricket mig. Søren har en enestående evne til at bryde igennem mit panser, så jeg kommer derind, hvor jeg kan mærke mig selv og få flere selvindsigter. Søren er virkelig dygtig til sit fag og har en fantastisk intuition for, hvad man som klient har brug for.
Jeg har gang på gang oplevet at blive mødt lige der, hvor jeg er, af et rummelig og forstående menneske. Behandlingerne er tit
grænseoverskridende for mig, fordi jeg bliver nødt til at slippe kontrollen, men det er samtidig helt trygt.
Når jeg går ud af døren hos Søren, føler jeg, at mine sanser er blevet skærpet, og jeg har fået et større fokus
på, hvad der er vigtigt, – for mig.
Karin Bæk Knudsen

PhD Studerende, Rigshospitalet

Tak for en fantastisk behandling MasSøren! det har løsnet og bedret helt skønt. Trods en nærmest pauseløs turbo-arbejdsdag stående og gående i butikken, er min ryg og lænd imod al forventning allerede glad igen. Korsbenet driller lidt endnu, men det er lige i hælene på resten af succesen.

Linnea

Mavedanser, Mavedanseren Linnea

TUSIND tak for din hjælp! Det er det hårdeste, jeg NOGENSINDE har prøvet! Uanset hvad jeg end, har tæsket mig selv igennem, er det aldrig lykkedes mig, eller nogen andre, at få hul igennem til de inderste lag af sorg, smerte, vrede, frustration og så videre…
Jeg føler, som sagt, at en elefant er trådt ned af min krop…
Jeg har følt mig gennemtæsket idag, er udmattet fuldstændig – men rolig med det…
Det vildeste jeg har opdaget idag, er at en fod, jeg har humpet rundt på i månedsvis, med ulidelige smerter der har gjort det umuligt at gå og stå ret længe af gangen, pludselig overhovedet ikke gør ondt?? Jeg fatter det næsten ikke, og håber bare, at det holder ved.
Jeg har været trist idag, så der er nok noget, der trænger til at komme ud af mit system – det føles okay, at sige, at jeg har tudet og skældt ud på den måde…
God aften.
Mange hilsner
Pernille
Pernille Jensen

Midtsjællands Folkeblad

“…bagefter – altså, jeg kan ikke sige det uden at lyde som en fanatisk hippie der anbefaler sin nye sekt, men … jeg er et helt nyt menneske.
Eller måske ikke et nyt, måske bare det oprindelige. Den rigtige. Jeg KAN rent faktisk mærke min krop meget mere end før. Jeg har aldrig, i mine mange år som skvat, oplevet en behandling der i den grad virkede. Ingen af de andre massører eller fysioterapeuter har opnået den her effekt.”

Julie Arndrup

Bibliotekar og Blogger, The Jules Rules

“Opløftet og fri”
Det er svært at beskrive hvor opløftet og fri man føler sig når man kommer ud fra en session med Søren. Når alle dine spændinger -også dem du ikke kendte til- er forsvundet, så trækker man vejret frit og ser på verden med en befriende energi og optimisme.
Det har i hvert fald været min oplevelse af Manuvision behandlingen hos Søren. Det var en overraskende stærk og følelsesladet proces at få løsnet op, og jeg skal klart have en session igen. Man føler siger i gode hænder -ikke mindst på grund af Sørens behagelige væsen og indlevende facon.
Prøv en behandling, det er en fantastisk oplevelse!

Flemming Ottsen

Model, Skuespiller, Ingeniør, ManuVision Elev

“Adrenalinen forsvandt, blev fyldt op med selvværd”
“Jeg havde hørt og læst om ManuVision, og da jeg på et tidspunkt i mit liv havde det rigtig skidt psykisk efter en for tidlig fødsel og en sygemelding for udbrændthed tænkte jeg, at der jo ikke kunne ske noget ved at prøve. Fysisk havde jeg det som om, jeg ikke kunne få luft og en følelse af at have konstant adrenalin i kroppen – en indre uro og en utrolig bekymring for alting. Det fyldte rigtig meget i mit liv og var meget energikrævende. Efter bare en behandling hos Søren var det som om at adrenalinen forsvandt og jeg fik en indre ro og større overskud. Derudover føltes det, som at jeg fik installeret en ekstra iltbeholder i brystkassen – som jeg dagligt trækker vejret helt ned i, når jeg føler en form for stress eller bekymring i mit liv. Efter den første behandling gik jeg og ventede lidt på, at jeg sikkert bare kom tilbage til min gamle tilstand, men det skete ikke. Adrenalinfølelsen er forsvundet. – De efterfølgende 2 behandlinger fik jeg en oplevelse af at blive fyldt med selvværd og en følelse af at kunne klare hele verden. – Derfor er behandlingen og Sørens måde at arbejde på stærkt vanedannende.”

Anne Vig Jeppesen

Coach i stresshåndtering, Anne Vig

fra “Nerveskader og stærke smerter” til “mit liv har fået mening igen”: 

På grund af en aggressiv brystkræft var jeg i 2010 igennem massive kemo og stråle behandlinger. Desværre tålte jeg ikke behandlingerne, og især efter få gange med kemo behandlingen Taxol gik det helt galt. Jeg fik nerveskader i hænder/arme og fødder/ben. Der gik et år, hvor jeg ikke var i behandling for nerveskaderne, der gav voldsomme smerter. Jeg kunne næsten ikke gå på grund af smerter i fødder og ben, fingrene var stort set ubrugelige også på grund af smerter. Ting faldt ud af hænderne på mig, og jeg opdagede det først ved lyden, når det ramte gulvet. I Sommeren 2012 blev jeg sat i behandling med medicinen Lyrica, der har den bedste effekt mod nerveskader på nuværende tidspunkt. Langsomt kom jeg ud at min totale smertetilstand. På trods af, der stadig var ubeskrivelige smerter i fødderne, begyndte jeg at gå små ture på ca. 5 min. I efteråret 2012 fik jeg den første behandling hos Søren. Jeg fik fortalt, at selve nerveskaderne kunne han ikke gøre noget ved. Men smerterne og stress fra musklerne, der lægger sig op af nerveskaderne kunne han lindre. Jeg fik 2 behandlinger med 2 dages mellemrum ca. hver 5-6 uge. Allerede efter første behandling aftog smerterne under fødderne, det var en ubeskrivelig følelse. I foråret 2013 har jeg fået 6 behandlinger, og mit liv har fået mening igen. Jeg har stadig mange smerter, men nu er de helt anderledes. Jeg har lært at de er der, og derudover kan jeg i stille og rolig tempo deltage i livet igen. Til dig derude, som måske sidder fast i din smerte situation, på grund af behandlings skader med Taxol eller anden kemisk medicin, kan jeg på det varmeste anbefale Søren.

Tak til Søren…

De bedste hilsner fra

Bente, Fredericia

Bente

…Nå, men hvorom alting er, så var det faktisk rigtig dejligt – selv om jeg har lidt blå mærker på inderlårene. Og jeg synes også det har hjulpet på min lænd (som har gjort ondt konstant i et års tid – det havde jeg bare glemt indtil der blev trykket lidt på den), så jeg tror gerne jeg vil prøve det igen… (og mere begejstring får du altså meget svært ved at opnå fra en vestjysk revisor;-))

Iben

“Jeg har fået flere behandlinger i Manuvision-systemet af Søren Frey, og jeg kan varmt anbefale ham som en samvittighedsfuld og kompetent massør med gode indfølingsevner. Derfor har jeg også ved flere lejligheder haft ham med på mine Krop & Kontor-projekter, hvor han med succes har afhjulpet rygskader hos kontorpersonel”.

Martin Spang Olsen

Multikunstner, MSO Productions

“Tak til dig for god behandling i går…jeg har det meget bedre. Jubii glæder mig! How does it get any better than this?

Annette

“Kom i tryg kontakt med dit inderste”
Jeg har indtil nu haft tre behandlinger hos Søren Rankenberg Frey, og kan kun give ham mine allerbedste anbefalinger. Det er ikke bare en traditionel massage, en ManuVision Behandling stikker så meget dybere, går ligesom igennem hele dit panser og gør at du kommer i kontakt med dit inderste, alt sammen i meget trygge rammer. Du er bare dig og det er helt ok. Forløsningen i kroppen er ubeskrivelig, han ved lige hvor han skal tage fat og det er helt uvurderligt. Det er ikke ualmindelig at du både græder og griner, så slip alle forventninger og masker og lad ham gøre dig og din krop en tjeneste.

Connie Ynddal

FasterEFT Pratitioner og Personlig træner, FasterEft

“Kom af med stress, find dig selv”
“Jeg blev sygemeldt med stress og havde det rigtigt skidt. Til jul var jeg så heldig at få et gavekort til 1. behandling hos massøren. Jeg har været der i alt 4 gange. Det har været grænseoverskridende, det har gjort ondt og ikke mindst godt. Jeg har grint og grædt. Jeg trækker nu vejret helt ned i maven igen og kan mærke min krop, især efter 3. og 4. behandling, hvor det hele “rystede”. Jeg har fundet mig selv igen. Det kan klart anbefales”.

Joan Hansen

“It’s a miracle!”
Søren, du har gjort et eller andet helt fantastisk ved min venstre skulder….! Det er første gang i evigheder, jeg kan bruge armen, løfte den over hovedet, tage tøj af og på osv. – it’s a miracle….! 😀 😀 😀
Derfor nok min forkrøblede lillefinger i går *Hrhr*

Giannina Spinty

Forfatter/oplæser

Hvis du spørger Mikael og jeg – er det her VERDENS BEDSTE massør. Han behandler både i jylland og på sjælland. En fantastisk oplevelse du ikke må være dig selv foruden! Det er den form der hedder ManuVison :)

Sandra Brix Lerche

“Tak! Det var simpelthen så lækkert Søren. Jeg har det helt fantastisk idag :-)
Det er ikke sidste gang jeg skal behandles af dig!”

Karina Nordbo Nielsen

“Søren går behageligt og grundigt til værks. Han kan med stor tålmodighed finde selv de dybtliggende spændinger, og hjælpe en til at løsne op for dem. Selv flere dage efter kan behandlingen mærkes på den gode måde. Kroppen har givet mere slip, hvilket giver mere energi, hvilket igen fører til at jeg vil behandle min krop bedre – en god start på en positiv cyklus!
Jeg kan virkelig anbefale at tage sig tid til at kigge forbi Søren!!!”

Anders Gjerløv

Ernæringcoach, Kampsportsekspert

“Skøn følelse i kroppen”
Jeg er overrasket over hvordan Søren med tryk her og der kan løsne op for mine mangeårige spændinger i nakken. Går altid fra en behandling med en skøn følelse i hele kroppen samt en oplevelse af at kende mig selv og min krop lidt bedre.
Jeg vil varmt anbefale Sørens behandlinger!

Mai-Britt Frøkiær

Tak for en helt fantastisk behandling idag! Jeg har aldrig oplevet en behandling der når denne til sokkeholderne! Jeg vil klart anbefale dig til alle jeg kender!! … TAK!
Mange hilsner Jacob.

Jacob

Kontakt os

Tryk på den grønne knap for nemt at booke online. Du kan også ringe eller sende en email hvis du har spørgsmål eller vil bestille en tid. På hverdage svarer jeg hurtigt med mindre jeg er i gang med en behandling eller undervisning. Hvis jeg på hverdage ikke svarer indenfor 24 er der gået noget galt, ring da i stedet.

Mobilnummer

42567895

Email

Info@AfStress.Nu

online booking

15 + 14 =

Få tips, tricks, tå-øvelser og tosserier i mit nyhedsbrev

Jeg skriver en gang imellem nogle kloge/inspirerende/provokerende ting. De kan i al fald tit bruges til noget har jeg ladet mig fortælle. Jeg spammer ikke.

Hurra! Det lykkedes