Vær nu god ved dig selv, hold op med at gøre dig så hård!

SONY DSC

 

Noget af allerflest af os går med som tynger os ned er vores panser. Vi er faktisk en nation af små kampvogne. De fleste af os fødes næsten helt bløde, med ganske få spændinger (min datter Lue er en af undtagelserne). Fra den dag vi kommer ud, begynder vi lige så stille at gøre os hårde for at kunne klare os her i verden. En dag kommer vi ud for at lille svigt og bevidst eller ubevidst beslutter vi os for at beskytte os mod det. Næste gang du føler dig trådt over tæerne, så prøv at mærke hvad der sker i din krop. Hvad sker der for eksempel med din mund, snerper den sig sammen? Trækker dit bryst sig sammen? Lag for lag lægger vi spænd på spænd, indtil en dag der er noget der ikke kan bevæge sig længere, måske er det skulderen, nakke, eller lænden.

 

Løsningen for mig er opmærksomhed og villighed til at åbne op og være sårbar igen. Opmærksomhed gør at jeg kan mærke at jeg lukker mig selv af, når jeg gør det. Når jeg så har set det kræver det mod og villighed til at arbejde med at holde mig åben og ærlig og fortælle hvordan jeg har det. Men det kan eddermame være hårdt! Nogengange skal jeg også have hjælp og så får jeg en behandling hos en kollega, jeg kan desværre ikke behandle mig selv!

 

Panseret skal være en hjælp for os til at klare os i svære situationer, til at overleve. Desværre ender det tit med at være en forhindring. Hvis man tænker over “forhærdede forbrydere” eller for eksempel politikere uden medfølelse så kan man ofte se på dem hvor hårde de har gjort sig for at kunne klare sig. Det er ikke der vi skal hen, vel?

 

I vores kultur har det især været alkoholen vi har brugt til at slippe lidt igennem engang imellem. Alkohol er muskelafslappende og når man drikker mister man kontrollen. Pludselig kan alt det man går og gemmer ikke holdes tilbage og man kan mærke en masse ting man ellers ikke ville kunne mærke fordi man er for hård.

Følg min blog på Bloglovin

Få tips, tricks, tå-øvelser og tosserier i mit nyhedsbrev

Jeg skriver en gang imellem nogle kloge/inspirerende/provokerende ting. De kan i al fald tit bruges til noget har jeg ladet mig fortælle. Jeg spammer ikke.

Hurra! Det lykkedes