Child1Hvad er det i dig som du har forladt?

Shamanen rejser ud i åndeverdenen og finder den del af sjælen som mangler, og henter den hjem.

I shamanismen arbejder shamanen blandt andet med at hente dele af sjælen som er blevet tabt. Nogle gange kan det være hele sjælen der er gået tabt, for eksempel på en trommerejse. Andre terapiformer arbejder med indre barn, hvor terapeuten bringer den voksne del af klienten sammen med den del af os som sidder fast og ikke er vokset op. Jeg oplever på mange måder at det er det samme jeg giver i mine behandlinger.

 

Tit kommer mine klienter ind med noget de føler er adskilt fra dem selv, “en dum skulder der ikke gør som den skal” kunne det være. Så er det mit job at guide klienten ind hvor de kan give slip på modstanden og tage skulderen med tilbage i helheden. Når modstanden slipper, slapper musklerne af og der bliver plads igen.

 

Nogle klienter har lidt overgreb og er flygtet væk fra den del af dem selv hvor overgrebet foregår. Vævet i det område kan føles helt livløst nogle gange. Igen guider jeg klienten derind hvor de længe ikke har turdet være, og beder dem omfavne det, som var det deres barn eller allerbedste ven. Det skal der en ømhed og kærlighed til, og nogle gange en vrede der kan sige “det her er fandeme mit!”. Det er et arbejde der kan være utroligt svært at gøre for sig selv. Det er et område hvor kropsterapien kan noget som er meget effektivt, nemlig komme ind at mærke efter! Du kan besøge dine traumer nok så mange gange kognitivt, men hvis du ikke kommer ind og mærker og giver slip på FØLELSEN, så sidder det der nok endnu. Det er også der hvor det er en stor hjælp at have en der tager ansvaret og guider og støtter dig til at blive stående.
Vi har alle noget “hug en hæl og klip en tå” over os, hvor vi har hugget dele af os selv for at passe ind i den prinsessesko som vi tror vi skal gå i for at få præmie-prinsen. Det kan være utroligt smertefuldt at skulle mærke de overgreb vi har begået mod os selv, for at leve op til hvad vi tror andre vil have af os. Men hvis vi går ind og reintegrerer det hele med kærlighed og opmærksomhed så kan det faktisk blive rart igen.

Rigtig god dag, Søren Frey

Få tips, tricks, tå-øvelser og tosserier i mit nyhedsbrev

Jeg skriver en gang imellem nogle kloge/inspirerende/provokerende ting. De kan i al fald tit bruges til noget har jeg ladet mig fortælle. Jeg spammer ikke.

Hurra! Det lykkedes